Der er nu ved at komme gang i en hel bevægelse blandt vestlige ledelseskonsulenter, der sætter markedsmulighederne blandt verdens fattigste på dagsordenen. En bevægelse og en tankegang, der overskrider grænserne mellem bistands- og markedstænkningen. Typisk for den markedsføringsbevidste konsulentverden har tendensen også fået et navn – et ’buzzword’. Den hedder BOP. Det er den indisk-amerikanske virksomhedskonsulent C.K. Prahalad, der har lanceret BOP. Det står for Bottom Of the Pyramid og henviser til det store flertal af verdens befolkning, der lever på de laveste niveauer i den globale indkomstpyramide.
Rundt regnet 4 milliarder mennesker ud af en samlet befolkning i verden på ca. 6 milliarder mennesker lever for under 2 dollar om dagen. Prahalad hævder, at der er store uudnyttede forretningsmuligheder i disse mennesker. Titlen på hans banebrydende bog fra 2004, der henvender sig til erhvervsledere, er meget betegnende: ’Formuen på bunden af pyramiden – at udrydde fattigdommen gennem profit’.
Den ligger samtidig i forlængelse af tendenser som virksomhedens sociale ansvar (CSR, et andet buzzword). Virksomheder – og deres medarbejdere – er ikke kun fokuseret på, om overskuddet sikres, men også på, hvordan man gør det. Man ønsker at bidrage positivt. I dag er BOP-markedet ganske rigtigt ikke i fokus for størstedelen af verdens erhvervsliv. Og helt så irrationelt som økonomerne, der spadserer forbi de tusind kroner, er det vel ikke. Næsten per definition repræsenterer BOP en meget begrænset købekraft.
De fattigste 20 procent af verdens befolkning har kun ca. 2 procent af købekraften – de rigeste 20 procent står for 74 procent. Men det understøtter samtidig vanetænkningen: Man oplever ingen risiko ved at ignorere BOP-markedet. Ingen direktør er blevet fyret for at have undladt at opdyrke markedet i Uganda eller Bolivia. Men der er selvfølgelig en risiko ved at ignorere et marked på 4 milliarder mennesker. Og hvad der er endnu mere interessant: Der er mange eksempler på virksomheder, der faktisk med succes opdyrker de allerfattigste forbrugergrupper.
Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Og det drejer sig først og sidst om innovation. Virksomheder har en masse kompetencer og ressourcer, der kan bruges til fordel for udviklingen af BOP. Et første trin er, at de kan bruge deres viden om højteknologi og produktudvikling til at udvikle nye, billigere og bedre produkter, der løser almindelige problemer på BOP-markedet. Et dansk eksempel på produktudvikling rettet mod BOP er Kolding-firmaet Vestergaard Frandsen, der har udviklet billige insektdræbende myggenet, som sikrer mod malariamyg. De har også udviklet et sugerør, der kan rense forurenet drikkevand.
Et eksempel fra den mere prestigiøse afdeling er det amerikanske Media Lab-projekt for at udvikle en computer til fattige skolebørn, som koster mindre end 100 dollar. Men disse eksempler baserer sig primært på finansiering gennem bistandsprogrammer. Dermed er de sårbare over for politiske stemningsskift og ikke umiddelbart selvbærende. Der skal mere til for at skabe et marked. Et næste trin i BOP er at inddrage både produktion og distribution. Steen Svendsen - Public Futures
Læs mere om BOP i disse artikler: Strategy+Business samt i 12 MANAGE.
Chris Evers. chris@inspirum.dk
