lørdag den 1. december 2007

Der er masser af idéer til Social Innovation!


Når danske virksomheder tænker i social ansvarlighed, er der mange paraleller til hvordan man i sin tid anvendte sponsering. Groft sagt var den sport man støttede, ud fra direktionens interesser snarere end hvilken relevans den givne sportsgren havde for forretningen - kultur, værdier, målgruppe, etc.

Samme forhold gør sig gældende omkring Corporate Social Responsibility (CSR) eller Social Corporate Innovation (CSI). Man vælger sociale områder som man kender, og ofte dem der er de mest eksponerede - som eksempelvis Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet eller Kræftens Bekæmpelse. Det er absolut gode sager at støtte -men de passer ikke nødvendigvis til virksomhedens strategi/image. Og de bidrager heller ikke til differentiering - når alle andre virksomheder gør det samme.

Så hvorfor ikke vælge en sag der ikke er meget fokus på, men hvor virksomheden gennem sine spidskompetencer kan løse et socialt problem? Gøre en forskel og skabe effekt - for virksomheden og for den givne sociale udfordring. Og der er uendelig mange sociale problemstillinger, der venter på at blive løst, af "innovative" virksomheder.

Lidt inspiration hertil kan f.eks. være Disaboom.com. Her har en virksomhed hjulpet til at opbygge en platform, hvor handicappede kan mødes og hente inspiration til "at komme videre". Se også deres video:



chris@inspirum.dk

onsdag den 14. november 2007

Muhammad Yunus


Grundlæggeren af Grammen Bank - og dermed microkreditter til de fattigste - er en social iværksætter ud over det sædvanlige. Se denne video med Muhammad Yunus og få lidt inspiration til Social Innovation - Creating a Powerty-Free World.

Chris Evers / chris@inspirum.dk

torsdag den 8. november 2007

Virksomheders involvering i udvikling af velfærd


Hvad har IKEA, væresteder, fleksjob, INSPIRUM, Wikipedia, Linux, Læger uden grænser, FairTrade, ”Life Straw”, MyC4, Bill Clinton Foundation og Grameen Bank til fælles?

Svaret er, at de alle repræsenterer nye måder at imødekomme sociale behov på. De er med andre ord alle sociale innovationer. I en tid og fremtid, hvor sociale forandringer konstant udfordrer de traditionelle sociale mønstre og løsningsmodeller vil social vækst og sociale innovationer – både kommercielle og samfundsmæssige - blive den næste trend. Det vil være den dagsorden, der skaber fremtidens de nye markedsmuligheder.

Konsekvensen er, at virksomhedens sociale ansvar (CSR) bliver mere innovativt, og at virksomhedens innovation bliver mere social. Begge dele er drevet af markeds- og samfundsudviklingen og af virksomhedernes målsætning om profit. En række tonean¬givende virksomheder anført af blandt andre IBM, Novo Nordisk, Virgin og DHL har allerede taget hul på de nye muligheder, og de arbejder strategisk med at koble deres forretningsmuligheder med deres sociale ansvar.

På samfundsniveau har vi i dag og i fremtiden store udfordringer, der skaber behov for social innovation – både kommercielt og samfundsmæssigt – herhjemme og globalt. Det gælder bl.a. integrationen, aldringen af befolkningen, overvægtige børn, kroniske syg¬domme, rent miljø, livsstilssygdomme og balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Den øgede fokus på social innovation skyldes ikke mindst, at forbrugerne er mere og mere politiske og bevidste om samfundsperspektiver. Medarbejderne ønsker, at kunne identificere sig værdimæssigt med deres virksomhed. Der er stigende gennemsigtighed via nye medier. Konkurrencen er global, og forbrugerne kan nemt finde alternativer. Medier, politikere og myndigheder er blevet mere krævende i forhold til virksomheders adfærd.

Chris Evers / chris@inspirum.dk

søndag den 21. oktober 2007

The Social Entrepreneur Show






Arbejder du eller din virksomhed med Social Innovation kan du hente inspiration på "The Social Entrepreneur Show" i London den 2. - 3. November. Her vil være over 100 stande med eksempler på virksomheder, der arbejder med Social Innovation. Der er også over 20 foredrag - bl.a. med Nigel Kershaw fra The Big Issue. Besøg på messen samt deltagelse til foredrag er gratis. Besøg deres hjemmeside.
Chris@inspirum.dk

fredag den 19. oktober 2007

FN´s Global Compact


Virksomheder kan udvise samfundsmæssigt ansvar på en lang række måder. Såvel inden for, som uden for landets grænser. Det er min erfaring, at rigtig mange virksomheder gerne vil arbejde med Corporate Social Responsibility, men er i tvivl om hvordan de kan skabe størst effekt af indsatsen.

Global Compact er et godt sted at hente inspiration. FNs Global Compact er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Det er et internationalt initiativ startet af FN med den hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Global Compact gør det muligt for virksomheder over hele verden at tage aktiv del i løsningen af disse udfordringer.

torsdag den 27. september 2007

Virksomhedernes sociale ansvar


I løbet af de sidste par årtier er Corporate Social Responsibility (CSR) blevet en fast bestanddel af moderne ledelse. Det har ført til initiativer i mange virksomheder, og stor aktivitet, som i vidt omfang har rettet sig mod at dokumentere og rapportere de sociale virkninger af virksomhedernes drift.

Bevidstheden om virksomhedernes sociale ansvar og samfundsmæssige rolle er blevet øget. Til gengæld har effekten på de sociale forhold i omverdenen generelt set været svingende.

På baggrund af disse blandede erfaringer er der ved at udvikle sig en ny fase af CSR, drevet frem af nogle af verdens store og toneangivende virksomheder med vægt på innovative løsninger, partnerskaber og synlige resultater.

Fremtidens overskrift på virksomhedernes involvering hedder CSI: Corporate Social Innovation. Det, der giver effekten, er, når virksomhederne involverer sig i partnerskaber i naturlig forlængelse af deres forretningsområder og spidskompetencer – og hvor det samtidig skaber fordele for virksomhedens egen udvikling. Det sikrer en professionel, resultatorienteret tilgang fra virksomhederne, hvilket giver bedre chance for, at initiativerne skaber varige effekter.

Chris Evers. chris@inspirum.dk

fredag den 3. august 2007

Robin Hood


In the broadest terms, Robin Hood does what its name suggests: It takes from the rich (especially its own board members) and gives to the poor. But even though its mission is focused-to fight poverty in New York City - and the roughly $525 million it has distributed pales in comparison to what Bill Gates and Warren Buffett have given, Robin Hood's influence is extraordinary.Læs mere om Robin Hood.

Chris Evers. chris@inspirum.dk

søndag den 15. juli 2007

UNICEF og FC Barcelona


Scenen for de traditionelle sponsorater og hvem der står bag er i færd med at ændre sig. F.eks. bærer FC Barcelona UNICEF på spillertrøjerne. Det gør de gratis og projektet bidrager med 1,5 mio. euro over de næste 5 år. Tjek FC Barcelona´s hjemmeside.

Chris Evers / chris@inspirum.dk

søndag den 27. maj 2007

Who is "Bees and Trees"?


Today's business landscape requires that companies navigate a complex and evolving set of economic, environmental and social challenges and address stakeholder demands for greater transparency, accountability and responsibility. These factors affect all aspects of business operations - from supply chain to marketplace and from employee productivity to investor return.

To compete successfully, a company needs to develop responsible business policies and practices and make them an integral part of its mission, values, strategy and operations.

"Bees and Trees" (Chris Evers) has helped companies and NGOs to achieve success in ways that demonstrate respect for ethical values, people, communities and the environment. A leading Danish resource for the business community and thought leaders in Denmark, "Bees and Trees" equips its clients with the expertise to design and implement successful, socially responsible business policies, practices and processes. As a non-profit business association, "Bees and Trees" is uniquely positioned to promote cross-sector collaboration in ways that contribute to the advancement of corporate social responsibility and business success.

Chris Evers. chris@inspirum.dk

Nonprofits of the Future


Technology is changing the game for organizations in the social space. In this interview with John Powers, nonprofit technology consultant Paul Lamb explores how the web is already transforming nonprofits and NGOs, and looks ahead to the potential that ubiquitous, mobile computing, virtual worlds, user generated content, and social networking have to up-end traditional constraints and open new doors. Although the pace of change can be daunting, venturing into the tech frontier can increase effectiveness and help smaller nonprofits take their destiny into their own hands. Læs og hør mere om emnet på Standford´s "Social Innovation Conversations"!

Chris Evers. chris@inspirum.dk

lørdag den 26. maj 2007

Why "Bees and Trees"?


The bees are the small organisations, individuals and groups who have new ideas, and are mobile, quik and able to cross-pollinate. The trees are the big organisations - goverment, companies or big NGOs - which are poor at creativity but generally good at implemention, and wich have the resilience, roots and scale to make things happen. Both need each other, and most social change comes from alliance between the two.


Chris Evers. chris@inspirum.dk

fredag den 25. maj 2007

Bottom Of the Pyramid












Der er nu ved at komme gang i en hel bevægelse blandt vestlige ledelseskonsulenter, der sætter markedsmulighederne blandt verdens fattigste på dagsordenen. En bevægelse og en tankegang, der overskrider grænserne mellem bistands- og markedstænkningen. Typisk for den markedsføringsbevidste konsulentverden har tendensen også fået et navn – et ’buzzword’. Den hedder BOP. Det er den indisk-amerikanske virksomhedskonsulent C.K. Prahalad, der har lanceret BOP. Det står for Bottom Of the Pyramid og henviser til det store flertal af verdens befolkning, der lever på de laveste niveauer i den globale indkomstpyramide.

Rundt regnet 4 milliarder mennesker ud af en samlet befolkning i verden på ca. 6 milliarder mennesker lever for under 2 dollar om dagen. Prahalad hævder, at der er store uudnyttede forretningsmuligheder i disse mennesker. Titlen på hans banebrydende bog fra 2004, der henvender sig til erhvervsledere, er meget betegnende: ’Formuen på bunden af pyramiden – at udrydde fattigdommen gennem profit’.

Den ligger samtidig i forlængelse af tendenser som virksomhedens sociale ansvar (CSR, et andet buzzword). Virksomheder – og deres medarbejdere – er ikke kun fokuseret på, om overskuddet sikres, men også på, hvordan man gør det. Man ønsker at bidrage positivt. I dag er BOP-markedet ganske rigtigt ikke i fokus for størstedelen af verdens erhvervsliv. Og helt så irrationelt som økonomerne, der spadserer forbi de tusind kroner, er det vel ikke. Næsten per definition repræsenterer BOP en meget begrænset købekraft.

De fattigste 20 procent af verdens befolkning har kun ca. 2 procent af købekraften – de rigeste 20 procent står for 74 procent. Men det understøtter samtidig vanetænkningen: Man oplever ingen risiko ved at ignorere BOP-markedet. Ingen direktør er blevet fyret for at have undladt at opdyrke markedet i Uganda eller Bolivia. Men der er selvfølgelig en risiko ved at ignorere et marked på 4 milliarder mennesker. Og hvad der er endnu mere interessant: Der er mange eksempler på virksomheder, der faktisk med succes opdyrker de allerfattigste forbrugergrupper.

Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Og det drejer sig først og sidst om innovation. Virksomheder har en masse kompetencer og ressourcer, der kan bruges til fordel for udviklingen af BOP. Et første trin er, at de kan bruge deres viden om højteknologi og produktudvikling til at udvikle nye, billigere og bedre produkter, der løser almindelige problemer på BOP-markedet. Et dansk eksempel på produktudvikling rettet mod BOP er Kolding-firmaet Vestergaard Frandsen, der har udviklet billige insektdræbende myggenet, som sikrer mod malariamyg. De har også udviklet et sugerør, der kan rense forurenet drikkevand.

Et eksempel fra den mere prestigiøse afdeling er det amerikanske Media Lab-projekt for at udvikle en computer til fattige skolebørn, som koster mindre end 100 dollar. Men disse eksempler baserer sig primært på finansiering gennem bistandsprogrammer. Dermed er de sårbare over for politiske stemningsskift og ikke umiddelbart selvbærende. Der skal mere til for at skabe et marked. Et næste trin i BOP er at inddrage både produktion og distribution. Steen Svendsen - Public Futures

Læs mere om BOP i disse artikler: Strategy+Business samt i 12 MANAGE.

Chris Evers. chris@inspirum.dk

mandag den 21. maj 2007

Eksempler på Social Innovation




"LifeStraw"







Evnen til social innovation bliver et afgørende strategisk fokus i fremtiden for virksomheder og samfund. En række toneangivende virksomheder anført af blandt andre IBM, Novo Nordisk, Virgin og DHL har allerede taget hul på de nye muligheder, og de arbejder strategisk med at koble deres forretningsmuligheder og kompetencer med deres sociale ansvar.

o Novo Nordisk er en af de absolutte pionerer på området. De har længe arbejdet med den såkaldte ”Triple Bottom Line”, der holder regnskab med virksomhedens finansielle, miljømæssige og sociale resultater. Nu går de skridtet videre. Som deres CSR-ansvarlige, koncerndirektør Lise Kingo udtrykker det: ”In the future, corporate responsibility is likely to evolve into a platform for spotting and exploring needs for systems innovation and business innovation opportunities. A renewed understanding of how businesses and communities rely upon one another is gaining wider acceptance, even among the staunchest critics of corporations’ influence in society.“

o IBM har eksplicit lanceret Corporate Social Innovation som deres bud på IBMs samfundsengagement. IBM er på vej væk fra velgørenhed og sponsering. Heller ikke den udbredte amerikanske praksis med at lade medarbejderne udføre ”community work”, som at bage småkager til den lokale skoles bazar o.lign. vurderes som særlige interessant for samfundet eller IBM. I stedet går de ind i projekter, hvor deres specifikke kompetencer kan gøre en forskel: IT-kurser for langtidsledige, implementering af sprogudviklende computereprogrammer i børnehaver, økonomimedarbejdere, der hjælper med at få etableret økonomisystemer hos NGOer. Det forstærker effekten af IBMs indsats, og det giver IBM nogle nye relationer og impulser i forhold til det omgivende samfund, som kan bruges i virksomhedens udviklingsaktiviteter.

o DHLs indsats under jordskælvet i Pakistan sidste år er endnu et eksempel, der illustrerer tankegangen bag social innovation. I stedet for at bidrage med kontante midler til hjælpe-organisationerne, gik DHL selv ind og påtog sig den helt afgørende logistiske opgave med at transportere og distribuere nødhjælpsforsyningerne. Det var langt mere værd for hjælpeindsatsen - og virksomheden fik skabt nye relationer og erfaringer med opgaveløsning i anderledes sammenhænge. DHL sponserer transport af testresultater for IAVI (International AIDS Vaccine Initative).

o En potentielt endnu mere interessant udvikling på området skyldes USA's tidligere præsident Bill Clinton. Han har søsat sit eget program Clinton Global Initiative, der målrettet fokuserer på at få virksomheder til at engagere sig i de globale klimaforandringer, i sundhed, i fattigdomsbekæmpelse og i forebyggelse af religiøse og etniske konflikter. Programmet bygger på en ny model, der hedder ”commitment” – virksomheder forpligter sig til originale, konkrete og målbare initiativer. Og de gør det ved at bruge virksomhedens ressourcer, ofte i samarbejde med NGOer, FN og myndigheder.

o TNT har i forbindelse med Clinton Global Initiative samarbejdet med FNs fødevareprogram om etableringen af såkaldte ”mobile wellness centre”. Det er sundhedscentre, indrettet i containere, der er opstillet langs de væsentlige transportveje, og som er sundhedsrådgivning målrettet mod lastbilchauffører. Det er specielt med fokus på hiv/aids. Man ved at smitten spreder sig langs disse transportveje, og chaufførerne er smittebærere.

o Det amerikanske brillefirma Scojo Vision har sat markedsmulighederne blandt verdens fattigste på dagsorden. 75 procent af verdens befolkning har ikke adgang til læsebriller. Det kan gøre hele forskellen for f.eks. syersker, vævere og bønder, der skal opdage insektangreb i afgrøderne. Derfor har Scojo lanceret et program, der skal opdyrke dette marked, byggende på såkaldt ’mikro-franchising’. Den lokale franchisetager får en slags gør det selv-butik, en såkaldt ’business-in-a-box’. Det gør det muligt at holde brilleprisen nede på 3 dollar. De fattige får adgang til billige briller, samtidig med at alle tjener på det. Det sidste er vigtigt, for det sikrer, at modellen er selvbærende.

o Et andet eksempel hvor en virksomhed udvikler produkter til verdens fattigste er Koldingfirmaet Vestergaard Frandsen. De har anvendt deres viden om højteknologi og produktudvikling til at udvikle nye, billigere og bedre produkter, der løser store problemer i forhold malariasmitte samt urent vand. De har udviklet billige insektdræbende myggenet, som sikrer mod malariamyg samt et sugerør (”LifeStraw”), der kan rense forurenet drikkevand.

Chris Evers. chris@inspirum.dk

torsdag den 26. april 2007

Doing well and doing good


Flere og flere virksomheder er på vej væk fra traditionel sponsering og filantropi. Nu drejer det sig i højere grad om at vælge et strategisk socialt fokus, der passer til forretningens værdier. Virksomheder ønsker at tage sociale initiativer, der understøtter forretningens overordnede mål og man vælger sager relateret til kerneprodukter/-ydelser og kernemarkeder. Sociale projekter der understøtter områder som skaber muligheder for at møde marketingmål - f.eks. øget markedsandel, markedspenetration, eller opbygning af brand og identitet. Det skal sikre et fundament for positiv holdning til virksomheden, og man vælger sociale projekter som lokalsamfundet, medarbejdere og kunder interesserer sig mest for.

Chris Evers. chris@inspirum.dk

tirsdag den 27. marts 2007

Et godt sted at starte!


FN har opstillet otte mål, der skal forbedre livet for de fattigste på en række afgørende punkter. Vil man beskæftige sig med social innovation er ”2015 Mål for udvikling” et rigtig godt udgangspunkt. Målene indeholder: 1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult, 2. Sikre grundskole til alle, 3. Fremme ligestilling mellem kønnene, 4. Reducere børnedødeligheden, 5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder, 6. Bekæmpe hiv/aids og andre sygdomme, 7. Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling, 8. Skabe globalt partnerskab for udvikling!

Det der skal sikre at disse mål opfyldes inden 2015 er ikke kun traditionel bistand. Det drejer sig om at virksomheder stiller deres kompetencer til rådighed og i samarbejde med NGOér og offentlige institutioner skaber en øget effekt af indsatsen. Du kan læse mere om 2015 målene i den forrygende bog Politiken har udgivet. Du kan downlode den her!

Chris Evers. chris@inspirum.dk

mandag den 26. marts 2007

Nobelpris til Social Innovation





Nobels fredspris gik til Grameen Bank og dens stifter Muhammed Yunus. Det er en anerkendelse af banken og dens virksomhed for nogle af verdens allerdårligst stillede. Men det er også en anerkendelse af værdien af social innovation. Og det er meget opmuntrende.

Det er første gang, prisen er gået til en social innovation. For der er ikke tale om en almindelig bank, der blot har gjort noget ekstra for de fattige. Der er heller ikke tale om traditionel velgørenhed. Der er tale om en ny ide, en ny vision og en ny praksis for, hvordan man med udgangspunkt i bankvirksomhed kan fremme udvikling og social kapital blandt nogle af verdens allerfattigste mennesker: Kvinderne i Bangladeshs landsbyer.

Grameen Bank er så forskellig fra andre banker, at det næsten er misvisende overhovedet at kalde den en bank. Dens kerneaktiviteter er ganske vist at låne penge ud og tage imod opsparingsindskud. Men dens øvrige principper og praksis ligner mere en social bevægelse end en kommerciel bank. Og dog løber banken rundt kommercielt, og den ekspanderer sin virksomhed fra år til år.

Det gør den på baggrund af en innovativ tilgang til udlån, der grundlæggende er baseret sig på en vision om at eliminere fattigdom. Det er ikke formålet at tjene penge, men at fremme frisættelsen af det potentiale af kretivitet og energi, som ligger gemt i alle mennesker. Og samtidig at fremme skabelsen af fællesskaber, som kan styrke evnen til selvhjælp og udvikling af bedre livsvilkår.

Det bærende for Grameens virksomhed er en ide, en tankegang og en metode til at mobilisere og udvikle menneskeligt potentiale på nye måder.

En af Grameens væsentligste innovationer hedder mikrokredit. Siden sin oprettelse i 1976 har Grameen Bank gjort mere end nogen anden institution for at udbrede begrebet mikrokredit, både i sin egen praksis og i sit hjemland Bangladesh, og efterhånden også i andre lande og gennem andre institutioners efterligning. Mikrokredit er långivning til mennesker, der ikke er i stand til at stille sikkerhed. Som stifteren professor Muhammed Yunus siger, så er normal bankvirksomhed baseret på, hvad folk allerede har anskaffet sig. Grameen ser i stedet på, hvad folk potentielt kan præstere i fremtiden. Med lån til f.eks. en kultivator, en kunstvandingspumpe, en pickup eller en båd, kan fattige mennesker skaffe sig en indtjening, som dels sætter dem i stand til at betale lånet tilbage, og dels – og vigtigst – sætter dem i stand til at hjælpe sig selv ud af fattigdommens onde cirkel. Lånene er små beløb på måske kr. 500 eller 1000 kr., som betales af med små ugentlige afdrag.

Grameen målretter lånene mod kvinder. Den stiller som en betingelse, at låntageren er en del af en gruppe på mindst fem personer. Der er ingen juridiske dokumenter tilknyttet lånet, og der er ingen sanktioner overfor dårlige betalere. Låntagergrupperne har til formål at støtte hinanden, men der er ingen forpligtelse for gruppens medlemmer til at hæfte for et medlem, der ikke betaler afdrag. Grameen tilskynder til at man organiserer sig i sådanne fællesskaber, og til at man vedtager og efterlever nogle retningslinier, de såkaldte ”16 beslutninger”. De er snusfornuftige ideer, der handler om at sørge for uddannelse til børn og unge, sikre adgang til rent drikkevand, dyrke og spise grønsager, begrænse antallet af børn, holde miljøet rent, sikre ordentlige sanitære forhold, sikre gode boligforhold og tilsvarende ting.

Chris Evers. chris@inspirum.dk