"LifeStraw"
Evnen til social innovation bliver et afgørende strategisk fokus i fremtiden for virksomheder og samfund. En række toneangivende virksomheder anført af blandt andre IBM, Novo Nordisk, Virgin og DHL har allerede taget hul på de nye muligheder, og de arbejder strategisk med at koble deres forretningsmuligheder og kompetencer med deres sociale ansvar.
o Novo Nordisk er en af de absolutte pionerer på området. De har længe arbejdet med den såkaldte ”Triple Bottom Line”, der holder regnskab med virksomhedens finansielle, miljømæssige og sociale resultater. Nu går de skridtet videre. Som deres CSR-ansvarlige, koncerndirektør Lise Kingo udtrykker det: ”In the future, corporate responsibility is likely to evolve into a platform for spotting and exploring needs for systems innovation and business innovation opportunities. A renewed understanding of how businesses and communities rely upon one another is gaining wider acceptance, even among the staunchest critics of corporations’ influence in society.“
o IBM har eksplicit lanceret Corporate Social Innovation som deres bud på IBMs samfundsengagement. IBM er på vej væk fra velgørenhed og sponsering. Heller ikke den udbredte amerikanske praksis med at lade medarbejderne udføre ”community work”, som at bage småkager til den lokale skoles bazar o.lign. vurderes som særlige interessant for samfundet eller IBM. I stedet går de ind i projekter, hvor deres specifikke kompetencer kan gøre en forskel: IT-kurser for langtidsledige, implementering af sprogudviklende computereprogrammer i børnehaver, økonomimedarbejdere, der hjælper med at få etableret økonomisystemer hos NGOer. Det forstærker effekten af IBMs indsats, og det giver IBM nogle nye relationer og impulser i forhold til det omgivende samfund, som kan bruges i virksomhedens udviklingsaktiviteter.
o DHLs indsats under jordskælvet i Pakistan sidste år er endnu et eksempel, der illustrerer tankegangen bag social innovation. I stedet for at bidrage med kontante midler til hjælpe-organisationerne, gik DHL selv ind og påtog sig den helt afgørende logistiske opgave med at transportere og distribuere nødhjælpsforsyningerne. Det var langt mere værd for hjælpeindsatsen - og virksomheden fik skabt nye relationer og erfaringer med opgaveløsning i anderledes sammenhænge. DHL sponserer transport af testresultater for IAVI (International AIDS Vaccine Initative).
o En potentielt endnu mere interessant udvikling på området skyldes USA's tidligere præsident Bill Clinton. Han har søsat sit eget program Clinton Global Initiative, der målrettet fokuserer på at få virksomheder til at engagere sig i de globale klimaforandringer, i sundhed, i fattigdomsbekæmpelse og i forebyggelse af religiøse og etniske konflikter. Programmet bygger på en ny model, der hedder ”commitment” – virksomheder forpligter sig til originale, konkrete og målbare initiativer. Og de gør det ved at bruge virksomhedens ressourcer, ofte i samarbejde med NGOer, FN og myndigheder.
o TNT har i forbindelse med Clinton Global Initiative samarbejdet med FNs fødevareprogram om etableringen af såkaldte ”mobile wellness centre”. Det er sundhedscentre, indrettet i containere, der er opstillet langs de væsentlige transportveje, og som er sundhedsrådgivning målrettet mod lastbilchauffører. Det er specielt med fokus på hiv/aids. Man ved at smitten spreder sig langs disse transportveje, og chaufførerne er smittebærere.
o Det amerikanske brillefirma Scojo Vision har sat markedsmulighederne blandt verdens fattigste på dagsorden. 75 procent af verdens befolkning har ikke adgang til læsebriller. Det kan gøre hele forskellen for f.eks. syersker, vævere og bønder, der skal opdage insektangreb i afgrøderne. Derfor har Scojo lanceret et program, der skal opdyrke dette marked, byggende på såkaldt ’mikro-franchising’. Den lokale franchisetager får en slags gør det selv-butik, en såkaldt ’business-in-a-box’. Det gør det muligt at holde brilleprisen nede på 3 dollar. De fattige får adgang til billige briller, samtidig med at alle tjener på det. Det sidste er vigtigt, for det sikrer, at modellen er selvbærende.
o Et andet eksempel hvor en virksomhed udvikler produkter til verdens fattigste er Koldingfirmaet Vestergaard Frandsen. De har anvendt deres viden om højteknologi og produktudvikling til at udvikle nye, billigere og bedre produkter, der løser store problemer i forhold malariasmitte samt urent vand. De har udviklet billige insektdræbende myggenet, som sikrer mod malariamyg samt et sugerør (”LifeStraw”), der kan rense forurenet drikkevand.
Chris Evers. chris@inspirum.dk
